Det var en af de kampe som på papiret skulle vindes!
Det begyndte også rigtig fint, da Burton allerede efter 11 minutters spil blev reduceret til 10 mand, efter en tackling med strakt fod mod Dobson, som helt korrekt gav Burton spilleren direkte rødt kort!
Herefter var der næsten kun spil mod ét mål, desværre uden scoringer de første 45 minutter.
Efter pausen lagde Wrexham et endnu større pres mod udeholdet, og det gav pote, et straffespark satte det hele i gang, og Wrexham endte med en 3-0 sejr, samtidig tabte Wycombe i Reading, hvilket gør at Wrexham nu sidder alene på 2.pladsen.